Grundlagt i 1990
Hou Maleren blev grundlagt i 1990 som et enkeltmandsfirma af Karsten Gram Albrechtsen. Der opstod hurtigt travlhed og opgaverne var meget forskellige.
Mantraet har altid været, at det malerarbejde man udførte altid skulle være af højeste kvalitet. Som ringe i vandet og denne umiddelbare filosofi har firmaet oparbejdet et meget bredt kundekartotek. Opgaverne spænder fra fru Hansens stue til den arkitekttegnede villa i vandkanten – fra badehotel i Skagen til sommerhuse i Hou – fra flere kirker deriblandt Nøvling, Vester Hassing, Østerhassing og Hou kirke til skolen i Hou.
I år 1999 bliver sønnen Frands Gram Albrechtsen udlært i firmaet og 4 år sener bliver datteren Stine Gram Albrechtsen ligeledes udlært under faderens kyndige vinger.
I 2012 sker generationsskiftet og sønnen Frands overtager firmaet, som dog ændrer navn til Hou Malerforretning.
Firmaet består idag af 4 svende og 2 lærlinge.